[efficiens] (af lat. efficere ‘udvirke, udføre’, af ex- og facere ‘gøre’):
Efficciens er en tilstand, der viser de mest optimale økonomiske resultater af en produktiv indsats. Dvs. at der ikke kan opnås større produktion/effekt med den givne indsats, og at det faktisk producerede ikke kan laves med en mindre indsats.
Manglende efficiens er udtryk for, at der sker en form for spild i produktionen, enten kunne en større produktion/effekt opnås, eller input kunne spares.
På det overordnede plan er samfundets produktion efficient, hvis der ikke kan produceres mere eller spares input ved en anden fordeling af produktionen på de enkelte virksomheder i samfundet.
Den klassiske økonomiske velfærdsteori knytter samfundsmæssig efficiens til markedsmekanismen under fuldkommen konkurrence. Ved indskrænkninger i konkurrencen eller i andre situationer, hvor markedsmekanismen ikke fungerer perfekt, vil der ikke længere automatisk opnås efficiens i produktionen.
For samfundet som helhed og for den enkelte virksomhed er det af interesse, at foretage målinger af om produktionen er efficient.
Der eksisterer ikke en målemetode, et indeks, som alle kan være enige om at anvende. Hvordan måler du din virksomheds efficiens?
Efficiens:
Når knappe ressourcer bruges på den mest effektive måde, og derved giver det størst mulige udbytte. Efficiens er altså et objektivt mål.
