Jeg har arbejdet med kundedata, CRM, kunderelationer og loyalitetskoncepter i fyrre år og skrevet 16 bøger om det. Siden 2008 har jeg undervist på Institut for Afsætningsøkonomi på Copenhagen Business School.
Jeg var projektleder og medstifter af forskningsprojektet Fra Rio til Roskilde, et af verdens største live labs for bydata, og initiativtager til Digitaliseringsprisen i 2001, der præmierer offentlige virksomheder for digitalisering til gavn for borgere og samfund.
Sammen med professor Torsten Ringberg har jeg stået bag en række forskningsprojekter, blandt andet Temperaturen på danske loyalitetsklubber, Destination Digital, Loyalitet i turbulente tider og senest CX, The End Game sammen med Dansk Markedsføring og DI.
Vi tilbyder at teste ledernes, medarbejdernes og kundernes mindset. Der er gennemført test med mere end 10.000 ledere og 100.000 kunder og forbrugere på tværs af brancher.