FONA’s dirketør sagde i forbindelse med deres betalingsstandsning, at han havde svært ved at forestille sig et Danmark uden FONA. Det kan jeg sagtens.
Efter at have reflekteret lidt over den rutsjetur som FONA har gennemlevet de sidste måneder, er der en ting som står tydeligt i mine tanker – Der er Walt Disneys kloge ord fra halvtredserne: ”Den måde du behandler dine medarbejdere på, er den måde du ønsker at dine kunder skal behandles”
Så når man først tvinger medarbejderne til at gå ned i løn og så bagefter, ikke bare en gang men to gange fyrer medarbejdere via e-mail. Så er scenen da sat?
Det er interessant, at de mennesker som skal møde kunderne i et sandenhedens øjeblik, hvor besøg i butikken skal konverteres til et køb, er de dårligst uddannede, de dårligst lønnede, de som behandles dårligst og oftest kombineret med masse KPI’ er med fokus på salg her og nu. Hvordan påvirker det ikke håndteringen af kunderne? Samtidigt synes denne tilgang langt værk fra min barndoms biografreklamer med Dirch Passer, der fortalte, at ”De er så flinke hos FONA”.
Der er måske ikke så underligt, at FONA er i krise og næppe heller vil overleve med den attitude. Hvad kan de i øvrigt reelt tilbyde, som andre ikke kan og de andre gør det endda bedre? Som mange detailhandlere ”sov de i timen” og holdt fast i en gammel forretningsmodel. Men derfor kan jo godt behandle sine medarbejdere ordenligt og med respekt.